
Anvendt Intuition. Nøglen til din personlige udvikling
Det er min mission at gøre anvendt intuition tilgængelig for alle, der ønsker at arbejde med professionel og personlig udvikling. Med fokus på erhvervslivet bygger jeg bro mellem vores klassiske IQ-baserede verdenssyn og et bredere menneskesyn. Jeg åbner for en dialog, der kan rykke på de begrænsninger og overbevisninger, der kan blokere for den personlige udvikling og dermed de bedste resultater.
Specialist i anvendt intuition, personlig udvikling og spiritualitet
Min karriere har bragt mig fra musikkens verden som violinist til Executive MBA med globale lederstillinger i FN. De sidste fem år har jeg specialiseret mig i anvendt intuition: kunsten at kunne bruge sin spirituelle intelligens som livsguide og indgangsvinkel til personlig udvikling.
Jeg tror på, at vi som samfund står stærkere, når vi er i balance og når vi ved, hvad der er rigtigt for os. Når vi kan bevæge os udover vores oplevede begrænsninger og se verden som et trygt og velkomment sted. Vi rummer uanede muligheder, men lever ofte inden for nogle klart afgrænsede felter. Når vi lærer at beherske principperne bag anvendt intuition, bliver vi opmærksomme på stregerne, og får mulighed for at tegne et nyt billede - uden begrænsninger.
Principperne bag anvendt intuition
Din sande natur er kærlighed. Til dig selv og din omverden. Når vi er ude af balance, kan vi ikke være i vores sande natur, og vi kan ikke skabe forbindelse til vores intuition ellers vores iboende spiritualitet. Alle mennesker besidder en intuition, men som en del af vores kultur, falder det os naturligt at feje den af banen og i stedet bruge vores IQ, når vi træffer livsvalg og når vi arbejder med personlig udvikling. Vi siger ofte: ”Min mavefornemmelse siger mig….” og så gør vi det stik modsatte. Det kender du måske, og det er ikke så mærkeligt, for hvordan skal vi forfølge noget så uhåndgribeligt som en fornemmelse i kroppen, der ikke kan ses og oftest er svær at forstå? Gennem personlig udvikling og indsigt har vi dog mulighed for at skabe forbindelse til vores intuition og lære den at kende. Når vi arbejder med anvendt intuition og spiritualitet, træner vi vores intuition som en muskel og lærer, at vi kan stole på den, især når vigtige valg skal træffes.
Hvad kan arbejdet med anvendt intuition?
Arbejdet med anvendt intuition består af to faser. Først løfter vi vores ubevidste blokeringer; herunder frygt, tvivl, tankemylder, skyld og skam. Herefter skaber vi retning og afklaring, og dermed banes vejen for personlig udvikling. Når du arbejder med anvendt intuition, tilgår du de fire menneskelige intelligenser, som alle har adgang til. IQ, Fysisk, Spirituel og Emotionel Intelligens. Du bliver klogere på dig selv og udvikler din evne til at se hvad der er virkeligt, og hvad der er tankespind. Med andre ord kan du med anvendt intuition udnytte dit fulde potentiale for personlig udvikling og skabe utrolige resultater.
Jeg arbejder med private, der ønsker råd og vejledning i deres karriere og således også deres personlige udvikling. Mine klienter søger ofte svar på disse spørgsmål: Hvad er det næste skridt for mig? Hvilket job skal jeg vælge? Hvilken karriere skal jeg gå efter? Hvordan opnår jeg balance imellem mit arbejdsliv og mit privatliv? Hvordan opnår jeg mine mål?
Systemisk rådgiving - Hvad er det?
Til tider oplever vi problemstillinger, som vi ikke føler tilhører os, men som kommer til udtryk i vores liv som et mønster, der aldrig ændrer sig, og som kan blokere for den personlige udvikling. Fænomenet skyldes, at vi som mennesker ikke står alene, men er en del af et familiesystem. Familiesystemet dækker over dine nulevende og tidligere generationer af slægtninge. Der er tider, hvor dynamikker opstår, der får os til at overtage problemer, der ligger generationer tilbage. Dette skyldes ubehandlede traumer, der ikke forsvinder af sig selv. At arbejde med dette er en del af mine kompetencer og er tæt forbundet med arbejdet med anvendt intuition og spiritualitet.
Oplever du, at du bevæger dig inden for mønstre og problemstillinger, der ikke er ”dine”, så kontakt mig for en snak om hvordan du kan komme videre og skabe balance i dit liv.
Læs mere om karriere og systemisk rådgivning her.