Case 1: Jeg kan ikke tabe mig

Denne case viser hvor meget vores ubevidste tanker og loyalitet overfor vores forældre har indflydelse på vores følelser og valg. Klienten kom til mig efter at have kæmpet med vægttab i årevis. Klienten havde tidligere prøvet hypnose, tapping og diverse coaching systemer. Sammen fik vi identificeret at vægt altid havde været et problem for hendes mor. Klienter kunne genkende mønstret men så nu for første gang hvordan hun igennem sin vægt var loyal overfor moderen. Da klienten lærte at adskille sin skæbne fra sin mors og blev opmærksom på negative tankemønstre var det muligt for hende at lægge sin livsstil om. Klienten har siden tabt sig 35 kilo og lever en sund og aktiv livsstil.